Royal Academy of Fine Arts, Copenhagen, Denmark (DK)
Danish Arts Foundation, 2003
Danish Arts Foundation, 2002
Gerhard Hennings Memorial Fund, 1993
Henry Heerups Memorial Fund, 1984
Ny Carlsbergfondet
Danish Arts Foundation
Kastrupgaardsamlingen, DK
RAUMA Art Museum, Finland
Skovgaard Museum, Viborg DK
Vejle Kunstmuseum, DK
State House, Boston, Massachusetts, USA.
Galerie Pi, Copenhagen DK
Galleri Jakobsen, Copenhagen DK
Galleri Kirk, Aalborg DK
Galerie Pi, Copenhagen DK
Galerie Progres, Horsens DK
Thorasminde, Gladsaxe DK
Fuglsanghus, Hørsholm DK
Galerie OKS, Braunschweig, Germany
Danske Grafikeres Hus, DK
Svends Bibliotek, Copenhagen, DK
Galerie Heike Arndt, Berlin, Germany
Sophienholm, DK
Rønnebæksholm, DK
Astley Hall, England
Halmstadgruppens Museum, Mjelby, Sweden
Janusbygningen, DK
Sophienholm, DK
Århus Kunsthal, DK
Gemeinsames Haus Europa, Prag, Czech republic
Finn Richardts maleri er langsomt og kontemplativt. Han giver sig nødigt i kast med at udlægge baggrunden for det. Hans kunstneriske mål er maleriet per se; der er ingen budskaber eller program. Finn Richardt holder fast på, at billedet ikke skal bære andet og mere end sig selv.
Motivisk befinder vi os som regel i en menneskeforladt natur med vand og lys og skyggers refleksioner i vandspejle, sten og sand og træer, som han bruger som afsæt for sin skildring af sit eget sinds topografi: Lærredet er en projektionsflade for hans drømme og forestillinger, men udgangspunktet er altid en konkret iagttagelse.
Der er en ren instrumentel side ved vandet, som interesserer Finn Richardt. Dels forsøger han at beherske elementet rent håndværksmæssigt. Vand udtrykker en flygtighed og en uhåndgribelighed, som optager ham meget. Og så spiller vand en helt afgørende rolle i vores liv. Han er optaget af det foranderlige, det transparente, det nærværende og det dødbringende aspekt ved vand. Vand bliver ved med at udfordre Finn Richardt, fordi der er så mange lag.
I de seneste ti år har der kun sparsomt optrådt spor af kulturen eller menneskelivet i Finn Richardts billeder. Han ønsker ikke disse distraherende elementer og tilstræber i stedet en dobbelthed i spejlingen. Finn Richardt maler det setes spejling og lader horisontlinjen forsvinde uden for billedet, så vi bliver inde i spejlingen, hvorved billedet sår tvivl om, hvad der er virkelighed, og hvad der er spejling og spejling på spejling. Hvad der er sandt, og hvad der er usandt og hvad der er billede, og hvad der er virkelighed fortoner sig i det uvisse.